Sportræning

Nyt hold 

Kom i gang med sportræning, forberedelse til 400m/3 timer

Antal deltagere pr. hold: 4, for at få mest udbytte af lektionerne


Pris pr. deltager: 2200


Er træning i terrænet på blod. Du introduceres til hvordan du går i gang med at træne din hund, så du bliver klar til 400 meter/ 3 timer prøven.Det kan også være , at du ikke er interesseret i at gå på prøve, men ønsker at aktivere din hund på andre måder end lydighed mv.  Det forventes, at kursisterne træner ml. træningsgangene, og efter de første gange, møder lidt tidligere, og lægger spor til hinanden. 

Der oprettes en FB-gruppe, hvor træningsplaner og lektioner udleveres. Problemstillinger drøftes og videoer/billeder deles mhp. vidensdeling mellem træningsgangene. 


Vi træner over 6 gange. Afsæt ca 2 timer pr. gang.. Der udleveres lidt okseblod v. opstarten til det første spor.

Kursister skal selv bestilles blod for resten. Det kan med fordel allerede bestilles mere okseblod hos en slagter, alternativ kan frysetørret blod bestilles v. div. jagtbutikker. 


Det er holdet for dig, hvis

  • Du vil lære hvordan du kan træne spor med udlægning af blod.
  • Du vil lære din hund at arbejde selvstændigt, koncentreret og med stor arbejdsglæde.
  • Du vil udfordres i forhold til ikke selv at have styringen i samarbejdet med hunden.
  • Du har lyst til at bruge dine øjne og lære af at se på de andre på holdet – både hvad de gør godt og mindre godt.


Du skal være forberedt på, at

  • Du bruger ca. to-fire timer, når vi træner sammen
  • Du skal selv skaffe blod, vi anviser hvor det fås.
  • Din hund skal tilbringe meget tid i bilen, mens du lægger spor og følger de andre på sporet.
  • Vi er ude i al slags vejr (undtagen hvis der ligger sne) – og det hele foregår under åben himmel.
  • Hundene altid skal holdes i snor – også på sporet.


Jeg håber, at du som deltager:

  • Kommer regelmæssigt til træning - og du
  • melder afbud til instruktøren, hvis du (undtagelsesvis) bliver forhindret.
  • Møder til tiden, eller før, og er indstillet på at skulle møde tidligere de sidste tre gange.
  • Er med til at lægge og gå de andres spor.
  • Ved at din hund kan være alene i bilen – og slapper af når den er der.
  • Har evt. lyst til at træne mellem seancerne, gerne med de andre kursister på holdet


Mød op med en motiveret og luftet hund og en engageret fører (dig selv). Husk også masser af lækre godbidder og vand til din hund.


Når du tilmelder dig, så bestil allerede nu en dråbeflaske, til brug v. udlægning af spor, du kan evt bestille den hos mig. Derudover skal

du gerne bruge en sele der ligger godt på hunden. ANTItræk sele kan ikke anbefales. 10 meter line og en belønning for enden af sporet (eks. løb/skind - dette kan tillige købes her på siden).

Nærmere fremsendes v. tilmelding.


Hvad skal du bruge af udstyr: 
At gå spor kræver ikke det store udstyr til en start, en god tilpasset sporsele kan varmt anbefales, men et fast halsbånd kan til nøds gå. Du skal bruge en 10 meter line der glider nemt gennem skovbunden og ikke hænger fast i brombær, små grene mm. 


Brug  tilmeldingsformularen længere nede på siden, du er først sikret en plads på holdet, når beløbet er betalt. 

Du vil få en mail om hvilke ting du skal medbringe


Du skal fra gang 3 møde ca. 1 time tidligere og selv lægge spor, end angivet nedenfor.  


Spor, 400 meter/3 timer

9. marts kl. 12

23. marts kl. 11

1. april kl. 13

6. april kl. 1430 

14. april kl. 12

(bufferdag) 17. april kl. 18
1. maj kl. 18



Overnatningsspor, dato følger

Kom godt i gang med overnatningsspor, kasserne og tilbagegang

Holdet er for dig, der ikke nødvendigvis har fået 400m/3 timer prøven, men som VED hvordan du læser din hund, lægger sporene og kender til reglerne. 

Holdet består af 4 træningsgange, hvor du den sidste gang, selv lægger et overnatningsspor dagen før i samarbejde med de andre kursister. 


Træningsplan:
1. indlæring af kasser -hvordan finder vi sporstart

2. indlæring af wiedergang/tilbagegang

3. Sammensætning af ovenstående

4. 400 m/20 timer spor lagt af de andre kursister dagen før. Obs. Afsæt 4 timer denne gang. 


Du skal selv medbringe blod, klove samt dråbeflaske samt gerne klovsko/færtsko




21,. april ca. 15

28. april ca. 10

4. maj kl. 15

7. maj kl. 17

14. maj kl. 17

21. maj kl. 17



Gaia går 30 timer spor på klov

Info omkring træningen
Sportræning - forberedelse til 400m/3 timer prøven består af 6 x ca 2 timers lektioner  - sv.t. omkring 12 timers intensive lektioner med max fire kursister samt fri adgang til hjælp virtuelt, idet der oprettes en facebookgruppe til alle sporhold.  

Hvad skal du medbringe?

  • Sele eller sporhalsbånd
  • Dråbeflaske - hver gang
  • En line på minimum 10 meter
  • Markeringsmateriale
  • Derudover skal du (efter første gang) selv medbringe blod og masser af det, dråbeflaske(r) til udlægning af blod, lækre godbidder samt løb (ben fra råvildt )eller skind fra kanin, råvildt/dåvildt .

Sådan træner vi:

Vi træner med positiv forstærkning. Det betyder at vi helst ikke siger nej - men roser hunden for at gøre det rigtige, og ignorer adfærd vi ikke ønsker.

Vi tilrettelægger træningen, så udfordringerne langsomt øges, så hunden ved hvad den skal, og derfor har stor mulighed for at gøre det rigtige.

Vi giver hunden mulighed for at tænke selv ved ikke at forstyrre eller tale til den - og roser når den gør det rigtige.

Vi har masser af gode guffer. Når” Bambi” bliver fundet for enden af sporet, skal belønningen være ekstra god. Her kan eksempelvis kattemad anbefales – det skal være noget udover det sædvanlige. Ekstraordinært godt legetøj kan ligeledes medbringes.

Vi kan få lette hjemmetræningsopgaver.

HUSK at din hund gør altid det der bedst kan betale sig.

Derfor skal samarbejdet med dig – og ikke mindst din måde at belønne på - være så interessant, at det kan betale sig at arbejde for dig.

RABAT-aftale til kursister hos gladepoter.dk på udstyr :-)



TILBEHØR TIL SPORTRÆNING SÆLGES

Dråbeflaske til udlægning af blod kan også købes af mig for 40,- inkl. moms. Oplys v. tilmelding 
Ekstra løb kan købes for 20,- stk. 

½ skind af råvildt/dåvildt kan købes for 100,- 


Angiv i kommentarfeltet hvorvidt du ønsker at købe en eller flere af ovenstående 




Tilmelding: 

400 m/3 timer, OPSTART 9. marts
Enetime
Overnatningsspor, 21. april 2024 og frem. obs. tidspunkter kan ændres
 
Min hund er sund og rask - og Min lovpligtige ansvarsforsikring dækker træner/andre hunde der deltager til træningen, tjek med dit forsikringsselskab!
Jeg er indforstået med, at det ikke er muligt med refusion v. afbud til træning
Jeg er indforstået med at træneren ikke kan holdes ansvarlig ved uheld/skader
 
 
 
 
 
 
 
Dråbeflaske, 40 kr. inkl. moms, 250 ml
Skind til sportræning 100 kr. inkl. moms, saltet/tørret.
Løb pr. stk 25 kr.
 
 
Sportræning for alle aldre
Sportræning
IMG_7794 (1)
Sportræning for alle racer


Sportræning for alle racer

bliv klar til 400 meter/3 timer eller overnatningspor

Feedback fra en kursist, på et af mine frivilligehold: 


AD sporhold i DRK-regi Vs1902.


Jeg stod på venteliste og kontrollerede igen 2 timer før start, at alle 5 pladser var taget. 

Så kørte jeg til træning med min ældste flatcoat Bimme  hos Gyrite M. Men så ringede mobil, og jeg kunne høre, der gik en besked ind.

Jeg drejede af vejen for at høre meddelelse. Det var Julie la Cour; der var nu 5 kvarter til start af hold, og der var kommet et sent afbud.

Jeg sagde JA TAK. Ringede til G. M. og kørte hjem og hentede min unge flatcoat Milla og kørte snart derefter mod SEL-skoven ved Hillerød.

Der var allerede en veloplagt, storsmilende træner Julie på parkeringsplads, der havde lidt blod med til alle.

Vi var 5 første gang, derefter kun 4, en skam, at en anden ikke kunne få den plads, men Peter, Louise, Hans Christian og jeg fik 5 dejlige undervisnings-gange - også ved Isterødvejen og ved Bolte Hus. Min lille ekvipage kom som den eneste alle 5 gange, men jeg er også pensioneret nu og ikke på arbejdsmarkedet mere, så jeg kan bruge mere tid på hundearbejde. 

Vi blev undervist i at lægge et spor og lave anskuds-steder, at observere vore hunde og lægge mærke til, om de blev på sporet.

I starten hang vi klemmer og bånd op - som hjælp, færre hen ad vejen. Også mindre blod og længere spor. 

I starten gik vi vore egne spor, så også hinandens spor, og det var dejligt at se, at hundene siden klarede at følge spor over sti og å og/eller træstamme.

Hele tiden god opbakning fra træner, der understregede ros og begejstring, når hunden korrekt markerer anskuds-sted og til sidst finder knogle fra hjort bl.a. med belønning i form af gode guffer, pølsestykker osv.

STOL på din hund, sagde Julie flere gange.

Jeg har for år tilbage gået til spor i andet regi med en nu afdød hanhund-flat, der også var glad for spor, men der var sporet altid lagt, og det var godt nu også at indøve at lægge spor. Og f. eks. diskutere vindforhold, jordfugtighed m.v.

Så får man lyst til at fortsætte hermed - også fordi Milla synes at have flair herfor. Arbejdede i starten stille og lidt langsomt, men tempo kom op, og jeg tror, at hun nyder at bruge sin næse på denne måde.

Jeg har kun ros - for denne dygtige instruktør - og kan kun opfordre andre til prøve denne disciplin. 

Når Peter er færdig med jagtsæson, vil han gerne træne sammen med os.

Efter stop af træningshold, som måske skulle have 2 gange mere - for at øve at lægge spor yderligere har jeg lagt spor med Vibeke fra Virum, der også tidligere har gået spor hos Julie. (Vi mødte hinanden til nose-work).

Igen i et fremmed område - Spurveskjul ved Frederiksdal.  Vi lagde 4 spor og havde en god eftermiddag sammen, og vi fortsætter.!!!

Vi fik også anbefalet to bøger "Solskin på sporet", som jeg har købt og den nye på vej "Sporhunden", som jeg snarest køber.

Eneste forskrækkelse var en hugorm ved Bolte hus, som heldigvis ikke angreb Hans Christians hund.

Alle 4 på holdet var søde og venlige og hjælpsomme hundeejere, og til slut drak vi en kop kaffe eller te.

Stor TAK til Julie for fin og inspirerende undervisning.!!! 

Hvis der kommer et SPOR-hold 2, deltager vi gerne igen, - også tak til Hanne Søndenbroe, der gjorde mig opmærksom på, at der var sporhold på vej. 


Bodil Lind

kursist i DRK-regi